Hvad vil det egentlig sige at være “meta”? Lidt kringlet forklaret handler det om, at man beskriver det, man beskriver. Lyder det mærkeligt? Så læs videre og lær, hvorfor det også har relevans for google ranking faktorer

Et godt eksempel på, når noget er meta, er for eksempel i en film, hvor en af de medvirkende henvender sig direkte til publikum på den anden side af lærredet og fortæller, hvad der foregår. I filmverden kalder man det “at bryde den fjerde væg”, men en god metabeskrivelse kan også hjælpe dig til at blive ranket højt hos Google.

Når man søger efter noget via Google, kommer resultaterne frem som en titel (title tag) og en underbeskrivelse (metabeskrivelse), og title tag-delen er et godt sted at starte med at få inkluderet søgeordet og sporet dine potentielle besøgende ind på, hvad dette link vil indeholde.

Title tag er også en et godt udgangspunkt for, hvordan ens metabeskrivelse skal formuleres, for måske er nysgerrigheden ikke vakt nok, når man kun ser title tag, og så er det godt af en en lille uddybning ved hjælp af metabeskrivelsen.

Benyt metabeskrivelsen som en appetitvækker til dine kommende besøgende, hvor du selvfølgelig også sørger for at have dit søgeord med. Nogle metabeskrivelser bliver nemlig formuleret af sig selv, hvis du ikke aktivt går ind og laver dit eget tekstindhold i metabeskrivelsen, og så kan det hurtigt komme til at lyde som noget vrøvl, der er taget ud af kontekst.