Pandekager findes i utallige variationer over hele verden – fra etiopiske injera, som er surdejs baserede madpandekager, til de gode gammeldags danske pandekager, som for det meste spises med syltetøj, is eller bare sukker. Gammeldags pandekager er de fleste børns favorit dessert – og er du så heldig at være i besiddelse af en børnerig familie, kan du således nemt bespise denne med pandekager i ny og næ, uden at det vælter budgettet. Pandekager nemlig både billige og nemme at fremstille selv – og de kræver ikke det store i hverken ingredienser eller redskaber.

Du er godt hjulpet med en god røreskål og en robust træ- eller plastik ske, en solid stegepande (helst med slip-let belægning, men dette er ikke et krav) og en spatel til vending af pandekager, såfremt du ikke er trænet i at vende dem i luften. Ingrediens listen er ligeledes enkel, og ingredienser til pandekager fås i et hvert supermarked: Æg, mel, mælk, smør til stegning, salt, sukker og vanilje. Har du styr på disse ting, er du godt rustet til at fremstille dine egne gammeldags pandekager.

Bag pandekager til børnefødselsdagen og bliv dagens helt

Skal en af ungerne have børnefødselsdag med mange små gæster, skal disse sikkert også bespises i løbet af dagen. Og her kan du for alvor få glæde af dine nyerhvervede færdigheder som pandekage bager. Pandekager egner sig nemlig virkelig godt som mad til fødselsdagsbørn – og du undgår stress i forbindelse med tilberedning. Pandekagedej kan nemlig med fordel fremstilles dagen før bagning, og tilbringe et døgns tid på køl – det bliver den nemlig blot bedre af. Og gider du ikke stå med bagning af pandekager på selve dagen, kan dette faktisk også klares på forhånd – de færdige pandekager kan hernæst lunes i ovnen, og vupti, så har du et hurtigt, nemt og billigt måltid til hele selskabet!

Find den fulde opskrift på dk-kogebogen.dk